Forsker har fokus på at holde sine celler sunde. Han kalder det »ekstremt afgørende«, hvis vi vil undgå de største sygdomme

Kroppen består af billioner af celler, som hver især spiller en afgørende rolle for vores sundhed. Men efterhånden som vi bliver ældre, begynder nogle af cellerne at opføre sig på måder, der øger risikoen for stort set alle aldersrelaterede sygdomme. Disse celler kaldes for senescente celler. »De er ekstremt afgørende for sygdomme i alderdommen,« siger Claus Desler. Han er lektor i molekylær biologi ved Københavns Universitet og forsker i senescente cellers betydning for aldring og sygdom. »De er bestemt noget af det vigtigste at have fokus på, hvis man vil være sund og rask så længe som muligt,« siger han. Senescente celler er celler, der bliver beskadigede på grund af aldring, og som derfor holder op med at dele sig. I stedet for at dø, forbliver de i kroppen uden at have en egentlig funktion – de bliver hængende som zombier og kaldes derfor ofte for zombieceller. Imens udskiller de skadelige inflammatoriske stoffer, der medvirker til udviklingen af de fire største aldersrelaterede sygdomme: Kræft: Senescente celler udskiller betændelsesfremmende stoffer, der kan skade det omkringliggende væv og skabe et miljø, hvor kræftceller lettere kan opstå og vokse. Demens: I hjernen kan senescente celler fremme betændelsestilstande, som skader nervecellerne og forværrer de processer, der fører til demens og andre neurodegenerative sygdomme. Hjerte-kar-sygdomme: Når senescente celler ophobes i blodkar og hjertevæv, bidrager de til kronisk betændelse og kan svække blodkarrenes funktion, hvilket øger risikoen for åreforkalkning og andre hjerte-kar-sygdomme. Type 2-diabetes: Senescente celler i bugspytkirtlen og fedtvævet kan forstyrre kroppens evne til at regulere blodsukkeret, hvilket øger risikoen for insulinresistens og type 2-diabetes. Tegn på højt niveau af senescente celler Igennem det meste af vores liv vil immunsystemet typisk være i stand til at fjerne de fleste senescente celler, fortæller Claus Desler. De begynder først for alvor at volde problemer, når vi nærmer os det sidste årti af livet. Men senescente celler kan også opstå tidligere i livet som følge af sygdom eller kronisk stress, hvor de bidrager til flere komplikationer. Og hvis vi lever et liv med usunde vaner, risikerer vi at beskadige immunsystemet, så det ikke er i stand til at fjerne de senescente celler, når vi bliver gamle. Det øger risikoen for sygdommene og tidlig død. For eksempel har et studie med over 3.000 deltagere i alderen 70 til 79 år vist, at personer med de højeste niveauer af senescente celler døde to til fire år tidligere end dem med de laveste niveauer. En række faktorer kan indikere, om vi er ved at ophobe et højt niveau af senescente celler, der kan give problemer i alderdommen, fortæller Claus Desler. Sandsynligheden er størst, hvis vi har: En sygdom: For eksempel insulinresistens, kronisk tarmsygdom eller sygdomme i nyrerne. Sygdomme sætter immunsystemet på overarbejde og øger risikoen for ophobning af senescente celler. Dårlig livsstil: Rygning, kronisk dårlig søvn, fysisk inaktivitet, usund kost og et højt alkoholindtag øger risikoen for senescente celler. Solbadning: Meget solbadning uden solbeskyttelse skader dna’et, som er med til at udvikle senescente celler. Øget tendens til fedtophobning: Meget mavefedt eller overvægt øger risikoen for senescente celler. Tegn på tidlig aldring: Lav muskelstyrke og problemer med at rejse sig fra en stol eller at gå på trapper indikerer højt niveau af senescente celler. Sådan undgår vi højt niveau af senescente celler Der forskes massivt i at finde en pille, der kan fjerne senescente celler fra kroppen. I øjeblikket er stoffer, der kaldes senolytika, de mest lovende inden for denne gren af forskningen. Men der mangler stadig ordentlig evidens for, at stoffet har en effekt på generel aldring. Desuden er et kosttilskud ikke at foretrække for ellers raske personer, forklarer Claus Desler. Senecente celler har nemlig også en gavnlig effekt på helbredet, mens vi er unge. De sørger blandt andet for, at de beskadigede celler ikke deler sig yderligere og bliver til kræft. Derfor er det ikke hensigtsmæssigt at fjerne alle cellerne, mens vi er unge. Det giver først mening, når vi kommer op i alderen. Vi bør i stedet fokusere på en sund livsstil, så vores krop er i stand til at slå cellerne ihjel, når vi nærmer os livets sidste år, mener Claus Desler. Han fremhæver et studie fra 2021: I studiet blev en gruppe raske mennesker i alderen 65 til 80 år sat til at dyrke en blanding af cardio- og styrketræning tre gange om ugen over 12 uger Efter 12 uger var niveauet af en række markører for senescente celler faldet signifikant sammenlignet med kontrolgruppen, der ikke dyrkede motion En af markørerne blev reduceret med op til 30 procent Studiet konkluderede, at selv relativ kortvarig og moderat motion kan reducere niveauet af senescente celler »Motion er det absolut vigtigste for at holde cellerne raske,« siger Claus Desler. »Det er måske et kedeligt råd. Men det er det, der virker.« Selv er han begyndt at dyrke mere motion, efter han som forsker har fået kendskab til cellernes betydning for sundheden. Han er 47 år, men vil gerne allerede nu forebygge, at hans krop tager skade af senescente celler, når han bliver ældre. Det behøver ikke at være hård motion tre gange om ugen, påpeger han. En løbetur eller en rask gåtur en gang imellem vil også have gavnlige effekter. »Jeg holder mig aktiv, men ikke på den hysteriske måde. Jeg forsøger bare at få løbet lidt, cyklet en del og gå ture med mine børn« siger Claus Desler. »Og det gør jeg i høj grad af hensyn til cellernes sundhed,« lyder det fra forskeren. https://www.berlingske.dk/vores-liv/forsker-har-fokus-paa-at-holde-sine-celler-sunde-han-kalder-det-ekstremt